| Titel | Måling og styring af vand i klimatilpasningsanlæg |
|---|---|
| Beskrivelse | Projektets formål er at installere sensorer til at måle vandstand i klimatilpasningsanlæg. Det indsamlede data skal bruges til at dokumentere, optimere og styre vandet i klimatilpasningsanlæg. Projektet har afprøvet en ny sensor i samarbejde med en privat aktør. Data fra sensorer skal bruges til at: Styre vandmængden -> kloakkapacitet, genbrug med plads til næste regnvejr Bestemme om der er under eller over kapacitet -> optimering af eksisterende anlæg. Følge tilstanden og effekten -> effektive systemer og lavere omkostning til drift |
| Henvisning | InnoTech Taskforce |
| Status | Løsningen er implementeret. Vandstandsmålere er i drift. Dashboardet viser realtid data og beregningsværktøjer viser nøgletal. Det er muligt at trække rapporter, der dokumenterer anlæggenes funktion under regnhændelser. |
| Opskaleringspotentiale | Alle dele |
| Ekstern leverandør | Ja – Smartbrønd |
| Kontaktinfo | Lene Stolpe Meyer, Frederiksberg Kommune |
| Oprettet/opdateret | 10-11-2025 |
Klimaændringerne medfører større regnmængder, som må håndteres på en effektiv måde for at undgå oversvømmelser og skader. Frederiksberg Kommune og Frederiksberg forsyning er midt i at klimatilpasse Frederiksberg og har allerede anlagt flere end 60 klimatilpasningsanlæg.
Fælles for alle klimatilpasningsanlæg har været at effekten af dem ikke var kendt. Derfor blev det besluttet at finde en måde at dokumentere effekten af anlæggene og bruge denne viden til at optimere anlæggene.
Løsningen blev at afprøve nogle vandstandssensorer, der kunne give viden om hvor meget vand der kommer i anlæggene. Samtidig var der et ønske om et særligt fokus på, hvordan data kan visualiseres så der kan skabes et værdifuldt værktøj, der giver et overblik i arbejdet med at dokumentere, optimere og styre vandet i klimatilpasningsanlæg.
Det er nogle høje m3 priser for håndtering af regnvand og derfor er det vigtig i kraft af sensorer og data at blive klogere på, hvordan udnyttelsen af klimatilpasningsanlæggene optimeres. For at optimere udnyttelsen er det vigtig at vide hvordan vandet kan/skal styres væk fra klimatilpasningsanlæggene. Der skal udarbejdes en styringsprotokol, der tager hensyn kapaciteten i anlæggene samt ønskes om at genbruge regnvand til fx vanding. Ligeledes skal data formidles på en letforståelig måde og på sigt er det ønsket at der udvikles et styringsprogram, der tager højde for de fastsatte grænser i styringsprotokollen.
Vandstandssensor med tilhørende dashboard der visualiserer realtid data på en let forståelig måde.
Kort beskrivelse af dashboardet
Smartbrønd dashboard giver et samlet overblik over klimatilpasningsprojekter og fungerer som både monitorerings- og styringsværktøj. Det betyder, at vi kan følge projekterne i realtid, analysere data og træffe beslutninger, som sikrer den bedst mulige effekt. Det kan:
Monitorering i realtid: Dashboardet indsamler og visualiserer data, så man altid kan se, hvordan et klimatilpasningsprojekt performer, både under normale nedbørshændelser og ved ekstreme skybrud.
Effektmåling: Det gør det muligt at evaluere, om de valgte løsninger faktisk reducerer oversvømmelsesrisikoen og bidrager til en robust infrastruktur.
Styring og optimering: Brugeren kan justere og optimere projekterne løbende, så både nye og eksisterende løsninger giver størst mulig værdi.
Ressourceudnyttelse: Samtidig understøtter dashboardet en smartere brug af regnvand, så det ikke kun ses som et problem, men også som en ressource, der kan bruges aktivt i byens kredsløb.
Hent den fulde dokumentation af use casen her: Måling og styring af vand i klimatilpasningsanlæg
Siden 2016 har Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning arbejdet med at etablere klimatilpasningsanlæg til at håndtere regnvand. I 2036 forventes alle planlagte anlæg etableret.
Der udarbejdes oplandsplaner for at definere behovet for håndtering af regnvand på Frederiksberg. Mere viden om funktionen af anlæggene kan bruges i arbejdet med oplandsplanerne. Når anlæg desuden bliver optimeret kan der undgås over investering, idet der potentielt kan kobles mere opland på eksisterende anlæg, hvor der ellers skulle bygges nye klimatilpasningsanlæg. .
Dokumenteret business case findes her
Internt
Projekltedere for klimatilpasning og driftsfolk der skal drifte anlæg og bruge vand til genanvendelse
Eksternt
Kommuner og Forsyninger