Intelligent drift af vejbrønde
| Intelligent drift af vejbrønde | |
|---|---|
| Projektemner | Andre projekter, Klima, Natur og Miljø |
| Tovholder | Albertslund Kommune |
| Medvirkende organisationer | Wastecontrol, Gate 21 |
| Netværk | NB-IoT |
| Anvendte Datatyper | |
| Sensorprodukter | WasteControl VU250 |
| Systemer | Wastecontrol Database, Wastecontrol Frontend-app |
| Gateways | |
| Kort Projektbeskrivelse | Kan sensorer i vejbrønde måle, hvornår de er fyldte og skal tømmes, kan unødige tømninger måske spares. Del af 'Den Regionale Datahub' Gate 21. |
| Projektperiode | 1. Maj 2019 - 1. september 2019 |
| Kontaktperson | |
| Mere info | https://denregionaledatahub.dk/temaer/driftsoptimering/ |
| Referencer til dette projekt | |
Indholdsfortegnelse
Projektbeskrivelse
Mange vejbrønde rundt omkring i kommunerne overvåges og driftes manuelt. Oprensning af vejbrønde foretages regelmæssigt, men ikke ud fra en konkret viden om, hvorvidt sandfanget er fuldt/er ved at blive fyldt.
I projektet Den Regionale Datahub blev det undersøgt, om driften af vejbrøndene kunne gøres mere smart ved at anvende sensorer. Sensorer skulle give information om fyldningsgraden og sende en alert til driftspersonale, når der var behov for tømning af sandfanget. Målet var at undersøge, om der derved kunne skabes en bedre planlægning, effektivisering af arbejdsgange samt mindske kørslen i kommunerne.
Konklusioner
- Økonomi: Løsningen virkede som ønsket. Driftspersonalet fik visualiseret vejbrøndenes fyldningsgrad og modtog alert, når sandfanget var ved at være fuldt.
Sat op imod den årlige omkostning for vedligeholdelse af vejbrøndene vurderes det, at det ikke giver mening at have sensorer i alle vejbrønde. Prisen for tømning af en vejbrønd er forholdsvis lav, når mange vejbrønde tømmes i samme forløb, og er meget lavere end prisen for en sensor p.t. er.
- Projektet konkluderede, at det kunne give mening at sætte nogle sensorer i vejbrønde tæt på byggepladser, da erfaringerne før og under projektet viste, at sandfangene i vejbrønde tæt på en byggeplads hurtig bliver fulde og dermed ved regnvejr løber over. Ved at have sensorer i disse vejbrønde, vil kommunen kunne advisere den ansvarshavende entreprenør for byggeriet om behovet for tømning.
- Da sensorerne kan flyttes fra en vejbrønd til en anden, kan sensorerne på en given vejstrækning også være med til at vurdere om tømningsbehovet generelt skal være f.eks. 2 eller 3 gange årligt og dermed være med til at kvalificere det grundlag, kommunerne bestiller tømning ud fra idag.
- Sensorerne vil dog kunne afhjælpe omfanget af ”nødsituationer” og det ekstra ressourceforbrug disse medfører.
- Det vurderes, at dataindsamling omkring sandfang kan danne et større videns- og erfaringsmæssigt grundlag – og dermed være en fordel og et ekstra værktøj i tilknytning til planlægningsmæssige og strukturelle opgaver i de kommunale tekniske forvaltninger. Der vil med stor sandsynlighed være et behov for lignende undervandsmålinger/registrering af bundforholdene indenfor andre fagområder som eksempelvis spildevandssystemer, vandløbsovervågning, vandreservoirer m.v.
Anvendte data:
- sensordata
- Geodata
- Deskriptive data om brønde
Sammenhænge til andre tiltag & mere dokumentation
Projektet er en del af paraplyprojektet 'Den Regionale Datahub': https://denregionaledatahub.dk/temaer/driftsoptimering/
Erfaringer, tips & tricks
Sensoren, som måler fyldningsgraden af vejbrønden er tilpasset, så den kan tåle vand og sende under jorden. Der har ikke været nogen transmissionsudfordringer. Afprøvet i 7 forskellige brønde (alm., jordsamling fra byggeri, bladsamling fra træer, vejkryds) for at teste under forskellige forhold.
Under adskillige tests var erfaringen, at dækningsfeltet samt dybdedækningen for Narrowband var markant bedre end alternativer som Sigfox og LoRaWANOpret bruger. Da sensor-modulerne sænkes ned under vejniveau valgtes derfor Narrowband transmission via TELIA's NB-IoT netværk.
Sensorerne var ikke i stand til at registrere fremmedlegemer.
