København - Ren by med smartere affaldskurve

København - Ren by med smartere affaldskurve
Projektemner	Affald og Genbrug
Tovholder	Morten Thyme Falck
Medvirkende organisationer	Nordsense (leverandør)
Netværk	GSM
Anvendte Datatyper	Fyldemelder data fra sensorer
Sensorprodukter	Nordsense flat model (pod)
Systemer	Nordsense eget system med API træk til forvaltningens eget PUMA platform.
Gateways	Jf. ovenfor vedr. system setup
Kort Projektbeskrivelse	Storskala pilotprojekt med mere end 1.000 sensorer i byaffaldskurve både manuelt og maskinelt tømte kurve.
Projektperiode	2018-2023
Kontaktperson	Med venlig hilsen Morten Thyme Falck Specialkonsulent KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Parker, Kirkegårde og Renhold Mobil 6037 9341 E-mail thymer@kk.dk Web www.tmf.kk.dk
Mere info
Referencer til dette projekt

Projektbeskrivelse

Ren by med smartere affaldskurve er et projekt der gennemføres i perioden 2018-2023 med henblik på at nedbringe tidsforbruget på tømning af byens affaldskurve. I første omgang drejer det sig om et udvidet forsøg med sensorer/fyldemeldere i 1.000 af byens i alt ca. 5.500 affaldskurve.

NordSense https://nordsense.com/ er blevet tildelt kontrakten. Nordsense vil levere op til 1.200 sensorer til projektet, dermed har vi mulighed for at få monteret de ønskede 1.000 sensorer i udvalgt affaldskurve rundt om i byen. Med 1.200 sensorer har vi mulighed for at skrue op hvis der kommer flere affaldskurve inden for de udvalgte geografiske områder eks. i forbindelse med Metro overfladearealer. NordSense leverer sensorer og data connectivity til PUMA, idet resten af softwareløsningen håndteres af PUMA, jfr. en beslutning i IT-rådet. Montage og service eftersyn af sensorer foretages internt af enheden Byinventar.

Erfaringer, tips & tricks

Deler link fra Ingeniørens https://pro.ing.dk/digitech/artikel/stort-koebenhavnsk-skraldesensor-projekt-har-ikke-vaeret-en-dans-paa-roser-6506?utm_source=newsletter&utm_medium=email&utm_campaign=digitech (ligger bag betalingsvæg) og indsætter derfor også udskrift af artiklen nedenfor. Man er velkommen til at henvende sig til mig for yderligere viden herunder hvilke justeringer der er i proces.

Deler også link til FORCE Technology IoT Trust Assurance Guide https://nordiciot.dk/iot-trust-assurance-guideline/ Listen skal ses som mulighed for en række tjeckspørgsmål. Der er intet IoT der besidder alt men ift konteskt giver det en mulighed for at tage stilling og/eller være klar over der kan være faldgruber. Hvis man ved der måske kan være problemer med vibration, så bliver det hurtigere at fejlsøge når der så sker et nedbrud. Plus der kan være lavt hængende frugter, der er nemme at fixe, som udvikleren ikke er klar over og eller som kan nævnes i udbud/annonceringsmateriale som enten mindstekrav, krav eller ønsker.

Afslutningsvist deler jeg link til reflektioner der har indgået i min masterafhandling ifm. min Master i Offentlig Ledelse (MPG). Projektet har været genstandsfelt og har givet værdifuld indsigt i, den foreløbige læring fra 2 1/2 års driftserfaringer. Det har jeg skrevet lidt om på https://lnkd.in/e4TVc5m. Analysen viser det man med én sætning kunne kalde praktiske problemer i alt deres kompleksitet.

Artiklen i Waste-tech er skrevet af: Waste-tech Simon Freiesleben, @freiesleben09 4. maj 2020

Stort københavnsk skraldesensor-projekt har ikke været en dans på roser

Med over 1.000 skraldesensorer er pilotprojektet blandt de største IoT-forsøg på affaldsområdet og skulle have skåret væsentligt ned på antallet af tømningsture. Efter halvandet år er projektet dog stadig ikke kommet op i flyvehøjde på grund af tekniske og fysiske udfordringer. I de seneste år har det ikke skortet på forudsigelser af, at intelligent affaldsstyring, dataanalyse og sensorteknologi bliver den næste store ting i affaldssektoren. Der var også skruet op for retorikken, da Telia og Sweco for nylig annoncerede, at de nu går ind på markedet med deres egen skraldesensor-løsning, som vil »revolutionere affaldsindsamlingen«. Men ikke alle erfaringer med den nye teknologi har vist sig at være rosenrøde. I landets største kommune udrullede man for halvandet år siden et af landets største IoT-projekter på affaldsområdet med installeringen af over 1.000 sensorer i Københavnske affaldsspande.

»Status er, at vi har sensorer i en pæn delmængde af vores skraldespande, og de leverer en række data, som vi bruger. Vi forsøger også så småt at bruge disse data til at lave ruteplanlægning, men jeg vil nødigt konkludere, at det er en succes eller et totalt fejlskud. Så langt er vi ikke endnu,« siger Nikolaj Hvingtoft Hansen, driftschef ved Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning, og tilføjer: »Men for at sige det pænt så har vi haft temmelig mange tekniske vanskeligheder. Vi er stadig ved at prøve at finde ud af, hvad der giver problemer, og hvordan vi kan løse det. Hvis vi skal være ærlige, så er vores erfaringer derfor ikke supergode indtil videre. Jeg vil dog nødig skyde skylden på produktet, før vi får dannet os et mere specifikt overblik over problemerne.« Sensorerne er installeret i de almindelige gadeskraldespande – de såkaldte »københavnerkurve« – i udvalgte områder, hvor det prøves af, om man kan lave en mere intelligent tømningsrutine, så man ikke kører efter tomme affaldskurve. På sigt er tanken, at man med et tryk på en knap kan generere en rute for affaldstømning, men det har vist sig sværere end først antaget.

»Noget af det, vi skal have evalueret på bagefter, er, hvor meget ekstra viden vi får ud af at have en sensor. Vi ved jo godt i forvejen, at mange af vores affaldskurve skal tømmes mellem 5 og 7 gange om dagen. Det vil sige, at vi i virkeligheden godt ved, at de skal tømmes, uden at vi behøver at få det at vide af en sensor igen og igen,« siger Nikolaj Hvingtoft Hansen. Det er svært for systemet at finde den rette balance, når den skal planlægge ruter. I virkeligheden sparer det ikke nødvendigvis særligt meget tid at springe en halvtom kurv over, fordi den ofte alligevel ligger på ruten frem mod den næste fyldte kurv, forklarer Nikolaj Hvingtoft Hansen og tilføjer: »Man skal heller ikke glemme, at det her system jo ikke er gratis, og det at tømme en affaldskurv er altså relativt billigt. Det vil også sige, at den tømning, du potentielt sparer, skal måles op imod prisen på en sensor. Så skal du altså køre klogt, før de tjener sig selv hjem igen.«

En teknisk undervurdering Før systemet med ruteplanlægning kan optimeres tilstrækkeligt, er der imidlertid en række udfordringer, der skal løses. Ifølge Morten Thyme Falck, specialkonsulent med ansvar for pilotprojektet, falder udfordringerne i to separate kategorier: Der er de tekniske vanskeligheder, og så er der de lavpraktiske vanskeligheder.

Rent teknisk har det været kilde til en del bøvl og besvær, at Københavns Kommune ikke har valgt at købe en ’samlet løsning’, fortæller Morten Thyme Falck. »En samlet løsning betyder, at man både køber hardware og software det samme sted. Københavns Kommune har valgt en anden vej, fordi man er ved at opbygge sin egen platform til at understøtte mobile arbejdsgange (it-systemet Puma, red.). Derfor har man haft et ønske om kun at købe sensorteknologien fra en leverandør og så klare resten på sin egen platform,« fortæller Morten Thyme Falck og tilføjer:

»Men det er ikke sådan bare lige at tage en tredjeparts sensorteknologi og in-source den på sin egen platform. Det har efterladt os med en del udfordringer og læringer, som vi pt. er ved at konkludere på.« Fordi Københavns Kommune har valgt denne løsning, så er det ikke sikkert, at erfaringerne med brug af sensorteknologi i København kan overføres én til én i forhold til andre kommuners brug af sensorteknologi. Indtil videre har det blandt andet betydet forsinkelser og uheldige situationer med nye arbejdsopgaver, der er opstået, fordi teknologien ikke altid understøtter arbejdsprocesserne.

»Rent erfaringsmæssigt kan jeg indtil videre se, at de læringer, vi skraber sammen, tyder på, at man har lavet en teknisk undervurdering softwaremæssigt,« siger Morten Thyme Falck og fortsætter: »Det, jeg mener, er, at leverandøren jo godt kender teknologiens særheder og akilleshæle. Derfor har de udviklet softwareløsninger, der afhjælper teknologiens akilleshæle. Den erfaring har vi ikke haft, og derfor har vi bøvlet med mange ting, der formentlig havde været løst, hvis vi havde købt den fulde løsning.« Han understreger dog samtidig, at der på længere sigt kan være en række fordele ved at have sin egen platform – blandt andet at man ejer sine egne data.

Sensorer bliver beskidte Det var de tekniske udfordringer, men ifølge Morten Thyme Falck er det socioteknologiske perspektiv mindst lige så vigtigt. Man kan nemlig ikke evaluere brugen af en teknologi uden også at se på konteksten, den bruges i. Derfor er det også nødvendigt at tage hånd om de mere lavpraktiske og hverdagsagtige udfordringer, der er opstået, efterhånden som projektet er blevet udrullet. Eksempelvis har der været en gennemgående problem med fejlmålinger.

Sensoren installeres på indersiden af skraldespandens låg.

»Det kan både skyldes, at sensoren er gået i stykker, den kan være løbet tør for batteri, den kan være brændt, og den kan faktisk også være blevet beskidt. Alt det kan gøre, at målingerne ikke er rigtige,« siger Morten Thyme Falck og fortsætter:

»Det er jo mennesker, der udfører tømmeopgaverne i København og de er selvfølgelig stærkt udfordrede, hvis de ikke kan stole på den datarepræsentation, der bliver vist for dem i systemet.« Problemerne har vist sig at være helt lavpraktiske. Hvis der eksempelvis kommer en flaskesamler forbi og åbner låget for at kigge ned, men ikke lukker det igen, så kan sensoren måle skævt og sende en forkert besked videre i systemet:

»Pludselig står medarbejderen med en følelse af, at systemet lyver. Man tager det jo for gode varer, når der står på skærmen, at en kurv skal tømmes. Men hvis man tager derud og ser, at det ikke er rigtigt, så skal der ikke meget til, før tilliden påvirkes.« Han understreger, at der endnu ikke er blevet udarbejdet kvantificerede data om tidsforbruget, men indtil videre har rengøringen af sensorerne vist sig at være langt mere krævende, end kommunens folk havde forestillet sig. Opgaven med rengøring af sensorer kræver strukturering, styring og kvalitetssikring, for ellers kan datasikkerheden vise sig at blive det svage led i kæden. For tidligt at evaluere.

Beskidte sensorer er dog langtfra det eneste lavpraktiske problem, der kan spænde ben for projektet. Undervejs har Morten Thyme Falck og hans kolleger flere gange oplevet, at sensorer er forsvundet sporløst. »Det kan eksempelvis være, når eksterne entreprenører udfører anlægsprojekter, hvor kurvene ofte midlertidigt tages ned eller flyttes, og så glemmer man simpelthen at få sensoren installeret igen, eller også sættes kurven op et andet sted. Og så kan vi igen pludselig ikke regne med de data, som vi får ind i vores system, når folk kører ud efter en fyldt kurv, som ikke står der, hvor den er angivet,« siger han og fortsætter: »Vi taler om en sensor, der har kostet en vis mængde penge at købe ind og installere, og som har været rengjort et antal gange. Pludselig kan du ikke finde den, og det eneste, du kan gøre, er at antage, at sensoren er død og tabt for os, og rykke videre. Det kan godt være ret frustrerende.«

Har I slet ikke haft nogle positive erfaringer med systemet? »Jo, når det har virket, så har det absolut været positivt. Så kan vi køre langt mindre, og det er godt for alle. Hvis det bare spillede, så ville det være rigtig godt, men udfordringen er, at det ikke bare spiller. Og det skyldes ikke blot én ting, men en lang række faktorer,« svarer Morthen Thyme Falck og tilføjer:

»Samtidig er det lidt specielt i vores situation, at vi ikke har købt en fuld løsning hos én leverandør. Det stiller os i nogle helt andre situationer end mange andre.« Driftschef Nikolaj Hvingtoft Hansen understreger ligeledes, at det er for tidligt i processen at evaluere, om løsningen er en succes eller ej. Pilotprojektet er sat til at køre til udgangen af 2023 i første omgang. I Københavns Kommunes digitaliseringsredegørelse fra 2019 er projektet da også fremhævet som et af dem, der skal bringe Københavns Kommune tættere på igen at vinde »World Smart City Award«. »Det er for tidligt for os at konkludere, om projektet har det potentiale, som vi troede. Der er stadig for mange tekniske bump på vejen, der skal flades ud. Vi er i hvert fald ikke faldet helt på halen over potentialet endnu, men der findes jo gode erfaringer fra andre byer.« siger Nikolaj Hvingtoft Hansen.